Join Now

SAS Forum 2014: Udvid Base SAS®-brugergrænseflade og tilføj ekstra funktionalitet ved hjælp af Win32 API, COM og .NET

by SAS Employee kristinechristoffersen_sas on ‎10-09-2014 08:50 AM (585 Views)

Præsentation (nr. 4) af Tomislav Kajinic, Danica Pension.

9. oktober 2014

Beskrivelse af indlæg:

Base SAS er et lukket system, som ikke er designet med henblik på at blive udvidet. Dette er i kontrast med de moderne udviklingsværktøjer (Visual Studio, Eclipse…), som er bygget op omkring princippet, at det skal være muligt at tilføje ny funktionalitet og udvide værktøjets brugergrænseflade. Noget af den funktionalitet som mange SAS-brugere efterspørger i Base SAS er projekt management, integration med diverse versioneringssystemer, test faciliteter, performance profiler, log analyser – blot for at nævne nogle få. Men selvom Base SAS ikke udstiller et veldefineret interface, der muliggør en smidig tilføjelse af ny funktionalitet, er det alligevel muligt at gøre det vha. MODULE routine. Man kan endda implementere den nye funktionalitet i C#, et moderne objektorienteret programmeringssprog. Dette kræver dog hjælp fra COM-teknologi i sammenspil med Win32 API. Indlægget vil vise, hvordan du kan tilføje nye menuer og undermenuer til Base SAS, samt hvordan de kan kobles med brugerdefinerede funktioner implementeret i C#. Jeg vil gennemgå et konkret eksempel, der går ud på at tilføje en ”log”-menu til Base SAS, som starter en avanceret log analyser, når brugeren klikker på den. Ideen bag denne analyse er, at filtrere log-informationer, fange fejl som ”skjuler” sig i loggen, samt at vise log-informationer på en struktureret og mere overskuelig måde.

Comments
by Contributor bergsorensen
on ‎10-13-2014 07:13 AM

Tomislav presented a tool "log analyzer". Would it be possible to share this tools? Best Kasper TDC.

by Occasional Contributor kaji
on ‎10-13-2014 09:07 AM

Hej Kasper,

Jeg mangler en afklaring på, hvordan vi vil håndtere ønsket om at dele værktøjet med de interesserede udenfor Danske Bank Koncernen. Jeg vender tilbage ligeså snart jeg ved mere.

Med venlig hilsen

Tomislav