Join Now

ODS Graphics: Introduktion - 10 små eksempler med SAS kode

by SAS Employee GeorgMorsing on ‎12-05-2014 11:09 AM (238 Views)

Hej,


Jeg er blevet opfordret af SAS-programmører fra forskellige virksomheder til at komme med information om ODS Graphics - både for begyndere og på avanceret niveau. Så det vil jeg gøre med en serie artikler her på SAS Community Denmark.

Lidt historie

Jeg har arbejdet med grafik i SAS systemet siden 1981. Jeg har undervist meget i SAS/GRAPH i perioden 1985 - 1995. Dengang benyttede vi SAS/GRAPH utroligt meget både til batch programmer - som skulle køre igen og igen - og til ad hoc opgaver. Men fra midt 1990'erne overtog Excel og andre programmer mere og mere produktionen af ad hoc grafik programmer. Det var blevet for svært med SAS/GRAPH, og jeg skal være den første til at erkende at det krævede gode programmeringsevner, især når vi gik igang med det der hed annotate.

ODS Graphics

Men så er det jo godt at de dygtige udviklere af SAS software fandt på et helt nyt grafik system for ca. 5 år siden. Det hedder ODS Graphics og kom i produktion første gang med SAS 9.2. ODS Graphics er død smart. Det kommer i 4 forskellige nivauer:

  1. Automatisk grafik på alle statistiske og analytiske procedurer i SAS  (jeg kalder dette for TURBO grafik - det kommer bare)
  2. To nye super smarte SAS procedurer, SGPLOT & SGPANEL
  3. Et nyt grafik sprog - GTL - Graphics Template Language
  4. En java applikation, hvor man kan lave grafik og GTL med peg og klik


Jeg vedlægger her 10 små eksempler som dækker punkt 1-3 ovenfor. Du kan hente dem ind i din editor, og bare køre dem. Heruder en af de smarte grafer man kan lave med få linjers kode.

Håber det inspirerer dig til at gå igang med ODS Graphics.

Georg

Series Plot.jpg

ODS Grafik.jpg

Attachment