Join Now

Juletip #1 - Brug af autoexec i Enterprise Guide

by SAS Employee GertNissen ‎12-01-2015 03:37 AM - edited ‎12-01-2015 04:34 AM (641 Views)

HO Ho ho, så er det blevet december og lidt køligere udenfor og dermed også endelig blevet tid til SAS juletip kalenderen igen :-)

 

Hver arbejdsdag i december vil der her på SAS Communitiet komme små tips, tricks og inspiration omhandlende diverse SAS brug. Kommenter, suppler og spørg endelig ind til de tips der kommer.

 

Lige her under finder du årets første SAS juletip.

 

/Gert Nissen

 

------------------------------------

 

SAS Enterprise Guide og privat Autoexec kode

 

Når Enterprise Guide connecter til en server køres automatisk den fælles server-Autoexec hvis indhold alle Enterprise Guide brugere er underlagt. Når man fra Enterprise Guide arbejder mod en server, er det ikke hensigtsmæssigt at alle Enterprise Guide brugere får tilpasset den fælles autoexec med egne små-figumdik internt på serveren – det kunne hurtigt blive til mange libnames m.m. og anden kode. Faktisk kunne det være hensigtsmæssigt i et server miljø med mange Enterprise Guide-brugere at server-autoexec helt er tom, eller kun indeholder helt generiske definitioner (dvs. ingen libnames, de er alligevel defineret i metadata).

 

Ud over denne administrator styret server-Autoexec har man i Enterprise Guide to andre muligheder for at have egne tilpassede autoexec:

 

  • Project niveau – køres automatisk når dit projektet åbnes
  • Connect niveau – køres automatisk når du laver en connection til serveren.

(den autoexec der køres internt på serveren køres altid, uanset din lokale autoexec opsætning)

 

1) Project Autoexec

Hvis du i et project opretter et process flow der er navngivet ”autoexec”, så vil det altid blive kørt automatisk som det første når du åbner projektet. Dvs. dette flow kan f.eks. være alm. SAS kode med dine egne libname, %let macro variable, format biblioteker og lign.

 

EG autoexec flow.png

 

Dette autoexec-flow kan indeholde de samme ting som et alm Enterprise Guide flow, f.eks. SAS programmer, tasks, stored processes og custom tasks. Du vil som default blive spurgt om du vil køre denne autoexec-kode når projektet åbnes.

 

EG run autoexec.png

 

I options kan du vælge at autoexec koden skal køres, uden at du bliver spurgt.

 

EG Autoexec options.png

 

Hvert projekt du laver kan kun indeholde et flow kaldet autoexec - men du kan naturligvis have lige så mange projekter med hver deres autoexec som du har brug for.

 

2) Connect Autoexec

Tryk Tools -> Options -> SAS Programs og vælg Submit SAS code when server is connected. Klik derefter på Edit og sæt den kode ind du vil have kørt hver gang du connecter til en server. Dette er nu din egen private autoexec og den kode du skriver gælder kun for din bruger.

 

EG Server autoexec.png

 

Du kan finde mere information i Enterprise Guide – tryk F1 og search efter autoexec, så kommer der lidt mere inspiration.

 

EG autoexec help.png

 

Hvis du har en administrativ rolle i jeres server miljø, kunne du måske have interesse i at læse lidt om ”customized, administrator-supplied autoexec for a group of Enterprise Guide users”, se modifications to autoexec_usermods.sas.